Teambuilding

Kigger I efter en sjov, sikker og tidsmæssig effektiv måde at komme afsted på som virksomhed? 

Mulighederne er mange herude, og alle tager herfra med brede smil. 

Vi tager hånd om jeres ønsker, f.eks. overnatning, mad og aktiviteter. 

Mange ankommer omkring middag, bliver indkvarteret og får hurtigt stillet den værste sult, hvorefter der er afgang til den første aktivitet. Det kunne være 3 timer på Mountainbike med guide/instruktion på udfordrende single tracks i nærliggende skov/plantage. 

Herefter resten af dagen til egen disposition/gruppearbejde. På dag 2. er der omklædning og nu står den på 3 timer på vandet – enten med Stand Up Paddling eller surf. Herefter mulighed for afslutning af gruppearbejdet og afslutning på opholdet. 

Vi skræddersyer opholdet helt efter jeres forventninger, herunder mulighed for at anvende mødelokale (med havudsigt), arrangere transport, måltider etc. Udover naturligvis aktiviteterne, der alle foregår med sikkerhed først. 

Kræver ikke andet end et par sportssko og en positiv indstilling 🙂

Mødelokale

Vi kan tilbyde flere muligheder. Bl.a. et lokale med havudsigt og plads til min. 60 i traditionel bordopstilling. Vi råder over av udstyr. Perfekte rammer til at ”udvikle forretningen”. Vi kan også hjælpe med at sætte ”scenen” i Nationalparken. Der er masser af inspirerende steder i naturen.